Julebreve fra Bente og Ole i Præstø Klik på et årstal

Præstø Julen 2002

Kære familie og venner.


Så er det igen på høje tid at få skrevet julebrevet. Det blev ikke til nye børnebørn hos os i år, men der er gode håb for næste år og Juliane har vokset sig stor og køn.Juliane Juli 2002

Ulla og Niels har til gængæld fået 2, Nikoline som er Rikke og Carstens og Albert som er Rikke og Kristians.

Det har været et meget begivenhedsrigt år. Først var vi i Cairo og besøge Sisse, så blev jeg fyret sammen med en mængde andre statsansatte. Lidt surt efter at have været med til at stemme den nye regering ind, men det er nu den rigtige vej selv om jeg ikke havde ventet at skulle deltage så direkte i skattelettelserne. Sidst i juni var vi i Lissabon på en arbejds-ferie tur, i juli startede jeg en mands konsulent virksomhed, i september var jeg med en kollega på arbejdstur til Virgina (første gang i USA). I november var vi igen i Cairo, denne gang sammen med Frederik og Mikkel.

Sisse har fundet en dejlig kæreste i Cairo, Jacob som er pæredansk ingeniør og arbejder for et Mærsk selskab med olieboring i ørkenen.

Det var den korte version til jer der ikke får læst længere.
Og så til den lange version.

Vi havde længe planlagt en tur ned og besøge Sisse i Cairo, så vi rejste den 11. februar og var hjemme igen lørdag den 2. marts.

Det blev en skøn tur, hvor vi så en masse. Vi var nogle dage i Cairo og rejste så sammen med Sisse med nattog til Aswan, hvor vi havde bestilt plads på en Nilbåd. Det blev en pragtfuld tur op ad Nilen med en masse spændende udflugter til de mange seværdigheder. Det sluttede i Luxor, hvorfra Sisse rejste hjem til Cairo, og vi blev nogle dage og nød livet på et dejligt hotel.
Derfra tog vi igen til Cairo med toget, det varede en hel dag og var en dejlig tur langs med Nilen i den grønne del af Egypten. Vi blev et par dage i Cairo, inden vi rejste hjem til det kolde Danmark. Hele turen med billeder er på http://62.242.229.98/fog/egypten/index.htm

Vel kommet hjem fra ferie var der mødepligt i Vejdirektoratet den 6. marts til "store fyredag" det var en på alle måder ubehagelig dag mindre end et år efter det sidste store hold var fyret. Alle skulle ind til personlig samtale med institutchefen og det var måske værst for ham. Alle vi andre var samlet uden for samtaleværelset. Heldigvis udviklede det sig sådan, at alle meldte klart ud, når de kom ud fra samtalen, så vi vidste hvem der var fyret og hvem der blev. Da vi så hvem der blev fyret i løbet af formiddagen blev jeg mindre overrasket, da jeg også måtte kvittere for en fyreseddel med fratrædelse 30. september 2002.

Jeg har ikke rigtig lyst til at stoppe og gå på efterløn, og har derfor startet et et-mands konsulentfirma OLEFOG Enterprise. Det går rimeligt, men indtil nu kun med opgaver for Vejdirektoratet, så forskellen er ikke så voldsom stor. Det er dog mindre spændende at sidde alene hjemme de fleste dage i ugen, men det håber vi at finde en bedre løsning på.

Nå, men livet går videre og i sidst i juni var vi på en arbejdsferie til Lissabon sammen med 2 gode kolleger og deres koner. Det blev en meget dejlig tur, der sluttede med 2 dages ren ferie, hvor vi bl.a. var oppe og se den smukkeste miniby på en lille bjergtop nær grænsen til Spanien.

Sommerferien blev i sommerhuset hvor vi havde Mikkel og Frederik på besøg. Jeg havde lovet at bygge tømmerflåde med dem og så lidt træt frem til mægder af paller, brædder og olietromler. Heldigvis opfandt vi en "trillebåd", og det var både sjovere og meget nemmere. En trillebør, 4 brædder, 6 flamingokasser i hver sin sorte plastsæk, alt sammen monteret på trillebøren, så var vi både rullende og sejlende. Se flere billeder på http://62.242.229.98/fog/benteogole/trillebaad/index.html

I løbet af efteråret fik jeg de første job med at undervise for VEJ-EU på kurset "Vejen som arbejdsplads". Jeg håber I kan se effekten for i løbet af 2003 skal alle der arbejder på motorvejene have bestået den afsluttende prøve efter kurset. Det er lige som "Pas på min far"-kampagnen et skridt på vejen mod bedre afmærkning af vejarbejder og større respekt for os der arbejder på vejene.
Det fortsætter til næste år med mange flere kurser og måske også udvikling af mere moderne undervisningsmateriale på digital form.

Efterårets store begivenhed var turen til Cairo med Frederik og Mikkel. Vi havde glædet os meget længe og drengene blev kun lidt fornærmede over, at det var klaret af med både forældre og skole inden de fik invitationen. Vi var i Høstgade og spise til aften først på efteråret, hvor Bente spurgte om de ville med til Cairo og besøge Sisse - det var den første fornøjelse!
Så glædede vi os så det var næsten ikke til at holde ud lige til den torsdag 15. november hvor, Dorte, Ole og Jonas kom til Præstø med drengene, for vi skulle køre Fredag morgen kl. 05:00. Søren Malherbe kørte os til lufthavnen og så var vi rigtigt på vej. Det blev en meget dejlig uge hvor vi også besøgte Sisses kæreste Jacob, der er en prægtig fyr.

Han har lige fået en ny dejlig stor lejlighed og der er Sisse flyttet ind da hun stoppede hos Micha den 1. december. Lige nu er hun hjemme og afvikle jobbet hos Micha og holder juleaften her sammen med Camilla, Thomas, Juliane, farmor, farfar og mormor, inden hun rejser ned til Jacob og fejrer nytår. Hun kommer hjem igen midt i januar for at tage på kursus 3 mdr. i Sverige, så går turen igen til Cairo og Jacob som regner med at have endnu 2 år med at bore huller i ørkenen.Det er Jacob mellem Sisse og Bente, hvis I skulle være i tvivl.

Et af feriens højdepunkter var fredagsturen hvor Jacob kørte os 300 km op til El Alamein så vi kunne se en nyopsat borerig i ørkenen. Det er meget spændende og vi blev alle 5 udstyret med sikkerheds-hjælm og -støvler. Inden vi kørte tilbage til Cairo fik vi en fin fin frokost i lejrens kantine som er indrette i 2 containere sammen med køkkenet.

I kan læse drengenes dagbøger og se billeder på http://62.242.229.98/fog/cairo/index.htm
Det var en rigtig dejlig tur med nogle dejlige drenge, som også blev glade da deres mor,far og Jonas ventede i Kastrup sent lørdag aften.

Hele sommeren og en god del af forår og efterår har vi boet i sommehuset og det er bare så dejligt. Under efterårets store regnskyl kom der så meget vand at det stod op over det nye parketgulv i soveværelset og det var surt. Nu har vi fået forbedret afvandingen så det ikke kan ske igen. I løbet af vinteren skal gulvet renoveres og gæsteværelset have den samme store omgang som soveværelset fik sidste år.

Alle 3 piger og deres familier har det fint. Dorte og Ole har renoveret køkken og bygget det sammen med spisestuen, så jeg kunne bruge mine gamle murerfærdigheder.
Camilla og Thomas nyder deres Juliane, som er en dejlig pige som det ses øverst, og Thomas har fået nyt job som han er meget gladere for end det gamle.
Sisse og Jacob har I vist hørt nok om allerede. Vi ønsker jeg alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår

Bente og Ole i Præstø

PRÆSTØ har 600 års købstadsjubilæum den 2. marts 2003, det kan i læse mere om ved at klikke på logoet. Det startede 1. december med åbningen af den første låge i den store julekalender, den finder i ved at klikke på Julekalenderbogen på jubilæumssiden.
Klik på Julekalenderbogen for at se den store julekalender Klik på Julekalenderbogen for at se den store julekalender